Undervisning

Undervisning som ekstern lektor på Musikvidenskabeligt Institut, Aarhus Universitet:

Nationalromantik

Tværfagligt seminar

Hvornår følte den første dansker sig som dansker? Og hvad er der sket med nationalfølelsen frem til i dag. Seminaret vil diskutere disse både historiske og højaktuelle spørgsmål ud fra den tese, at dannelsen af en dansk nationalstat bl.a. bygger på den kulturelle bevægelse, der manifesterede sig herhjemme under begrebet ”nationalromantik”. Emner:
Folket, Historien, Krigene, Myterne, Landskabet, “Hvad udad tabes”, Integration, Kulturkanon, Besøg på Aros og Skovgaard Museet
Forår 2008

Musikhistorie

For suppleringsfagsstuderende.
Efterår 2007

Politisk musik

Musik som politisk indgribende samfundsmæssigt og kulturelt fænomen. Emner:
Beethoven, Schumnann, Wagner og revolutionerne i det 19.årh. (scs).
Il Risorgimento – Verdi og dannelsen af en nationalstat. (scs).
Musik og kønspolitiske aspekter (Pia Rasmussen).
Politiske aspekter af musikvidenskabens historie med vægt på tiden efter midten af 1980’erne (Fabian Holt).
Wolf Biermann (Per Drud).
Mozarts Figaros bryllup (Erling Kullberg).
Paris i mellemkrigstiden (scs).
Det 3. Rige og musikken (scs).
Protestkultur og modkultur i folk og beat ca. 1960-75 (Henrik Marstal).
Identitet, æstetik og politik (Henrik Kaare Nielsen).
Forår 2007

Undervisning som ekstern lektor på Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet:

Carl Nielsen – musik og liv

”Musik er liv” er et udsagn fra Carl Nielsens side. Men er der ingen grænser? Et 3. semesters bachelorkursus indkredser en problemstilling, der inddrager Carl Nielsen-reception og forskning op til i dag. Fokus vil være på relationen mellem værk, komponist og tilhører, og der vil i kurset blive inddraget forskellige metodiske tilgange til emnet både på grundlag af musikalske eksempler og kildemateriale (bl.a. brevsamlingen) med det sigte at skabe grundlag for opgaveskrivning. Anbefalet litteratur: Carl Nielsen til sin samtid (bd. 1-3, ed. John Fellow), Carl Nielsens dagbøger og brevvekslinger med Anne-Marie Carl Nielsen (ed. Torben Schousboe), Carl Nielsen Danskeren (Jørgen I. Jensen), Musik er liv (Steen Chr. Steensen) og Vil Herren ikke hilse på sin slægt (John Fellow), The Nielsen Companion (ed. Nina Miller), Carl Nielsen symphonist (Robert Simpson) og Den fortrængte modernisme (Michael Fjeldsøe). Anden speciallitteratur vil blive inddraget undervejs i kurset.
Gæsteforelæsning af Niels Krabbe.
Efterår 2005

Mozarts musikteater

Det er omfattende dokumenteret, at Mozart var et engageret teatermenneske, der gik meget op i, hvordan hans operaer skulle opføres. Vi har altså en mulighed for at drage en direkte linje tilbage til opførelsespraksis på Mozarts tid – endda ved komponisten selv – når vi beskæftiger os med værkerne i moderne opsætninger. Denne reference er et af parametrene i en beskæftigelse med Mozarts musikteater: i hvilken kontekst blev værkerne skabt, og hvordan ”oversættes” denne til en nutidig ramme. De to andre parametre, der bestemmer en given opsætning, relaterer sig til interpretation og reception. Kurset vil ud fra konkrete eksempler på nyere opsætninger af Mozarts operaer og syngespil behandle denne interaktion mellem tekst, iscenesætter/dirigent/sangere og publikum, som resulterer i et nyt teatralsk udsagn. Som grundmateriale anbefales Edward J. Dents ”Mozart`s Operas”, Brigid Brophys ”Mozart the Dramatist”, Joseph Kermans ”Opera as Drama” og Tom Sutcliffes ”Believing in Opera”.
Efterår 2004

Verismo i italiensk opera

Komponister som Leoncavallo og Mascagni introducerede i 1890`erne verismen i italiensk opera, men det var Puccini, der førte genren til berømmelse med operaer som Manon Lescaut, La Bohème og Tosca. Spørgsmålet er imidlertid, hvilken form for realisme ( = verismo), som den nye generation af italienske komponister lagde for dagen: hverdagsmiljø og almindelige mennesker spændt ud i en musikalsk dramaturgi med fokus på store følelser. Kurset er rettet mod arbejdet med BA-projektet og vil derfor blive grebet meget konkret an i forhold til udarbejdelse af problemformuleringer.
Forår 2004

Romantisk opera

Begrebet ”romantisk opera” er ikke nogen entydig størrelse. Hvornår kan man tale om romantisk opera? Og hvornår holdt begrebet op med at have mening? Ved at diskutere præmisserne for brugen af begrebet ”romantisk opera”, får man lejlighed til at forholde sig til både periodebegreb og genre. Ligesom ”romantisk opera” har forskellig betydning i forhold til operaens rolle i forskellige lande med Tyskland, Italien og Frankrig som vigtige centre – hertil hører også ”nationalromantisk opera”.
Operaen fik i 1800-tallet en ny betydning for erkendelse og blev diskuteret af en offentlighed. Operaen var skueplads for ideologier og politiske idealer – eller utopier. Operaen skabte sin egen virkelighed og stillede spørgsmål til moral, tro og konventioner. Operaen var samtidig dybt afhængig af sit publikum. Alle disse kræfter spillede ind og skabte nye forudsætninger for publikums oplevelse af opera: socialt, filosofisk, æstetisk.
Kurset søger at afgrænse og definere begrebet ”romantisk opera” gennem en række eksempler, der kan danne grundlag for en egentlig teoridannelse på området. Kurset lægger op til aktiv studenterdeltagelse og forberedelse i skriftlig formulering i forhold til konkrete opgaver.
Efterår 2003

Kursus i musikdramatik

I samarbejde med Institut for Teatervidenskab.
Musikdramatik er et vidt begreb med mange indfaldsvinkler fra musik, drama, litteratur over arkitektur, billedkunst til kulturhistorie og æstetik i bred forstand. Genremæssigt spænder begrebet fra Monteverdi til Lloyd Webber, og det ændrer karakter afhængigt af de faglige briller, der anskuer fænomenet. Kurset er et af resultaterne af et tværfagligt samarbejde og har dels som mål at skabe et fælles grundlag for en begrebsliggørelse, dels specifikt at skabe værktøjer til analyse – herunder musikvidenskabelige.
Gæsteforelæsninger af Kasper Holten, Henrik Engelbrecht, Michael Schønwandt, Hans Gefors, John Frandsen, Elisabeth Linton.
Forår 2003

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.